Oprettelse af varenumre

Redigeret

Start med at gå til siden Varekatalog.

For at oprette en ny vare, skal du klikke på knappen Ny vare. Derefter udfylder du de generelle informationer og klikker på Opret. Hvis du ønsker at tilføje ekstra elementer som billeder, stregkoder eller påmindelser, skal du finde varen i oversigten, klikke på den og følge vejledningen, der er beskrevet her.

Importer fra skabelon

En nem metode til at oprette mange varenumre på én gang er ved at uploade en Excel-fil til systemet, der indeholder alle varenumrene.

Dette kan du gøre ved at klikke på knappen Importer fra skabelon. Derefter har du mulighed for at downloade vores skabelon, som du så kan udfylde og uploade efterfølgende.

Når du har uploadet Excel-filen, vil alle de nye varenumre blive vist i oversigten.

💡 OBS: Det er vigtigt, at du ikke ændrer filnavnet på den skabelon, du har downloadet. Ellers accepterer systemet den ikke.